Se dette nyhedsbrev i en browser

God Jul og Godt Nytår

Kære Turismepartnere
 
Julen står for døren og et nyt år banker på.
 
Vi ser frem til et nyt og spændende 2019, hvor vi som de fleste nok har hørt og læst, er fusioneret med Visit Aarhus.
 
Ved at samle kræfterne får vi større gennemslagskraft på de udenlandske markeder hvor indsatsen primært lægges i Norge og Tyskland. Der er stor konkurrence i international turisme hvorfor det nye samarbejde med Aarhus er afgørende for at kunne gøre sig gældende. Vores lokale styrkepositioner og brands på Djursland vil også fremover blive brugt i markedsføringen. Det samlede beløb til international markedsføring bliver markant større. På Djursland har vi fortsat domicil på Ny Lufthavnsvej og Djursland som brand vil fortsat blive markedsført. 

En ny national struktur inden for turismeudvikling fordrer større destinationer. For at Djursland fremadrettet skal have mulighed for at søge økonomiske midler i de nye nationale puljer til udvikling af turismen på Djursland, er fusionen med Aarhus vigtig. Det forventes at der på landsplan vil blive skabt 15-25 nye turistorganisationer, som vil opfylde de nye kriterier, hvor der i dag er ca. 75 turistorganisationer. 
 
Stormøde
I løbet af første kvartal 2019 vil vi indkalde til stormøde for at orientere om sammenlægningen og de fremadrettede planer for samarbejdet. Hvad betyder sammenlægningen? Og hvad vil/kan vi fremover?
Velkommen til nye turismepartnere
Vi er glade for at vi til 2019 har fået flere nye turismepartnere - velkommen til jer. Vi håber, at I bliver glade for samarbejdet. I er altid velkommen til at kontakte os med forslag/idéer/kommentarer.
 
Vi vil gerne takke for besøg og opmærksomhed i forbindelse med Flemming Rasmussens 50 års fødselsdag og 20 års jubilæum.
 
I ønskes alle en God Jul og et Godt Nytår. Tak for samarbejdet i 2018.
 
NB! Destinationskontoret er lukket fra 21. december. Vi er tilbage mandag 7. januar.
Frameld dig dette nyhedsbrev