Se dette nyhedsbrev i en browser

Destination Djursland - februar 2017

Kære samarbejdspartner
 
Vi er på vej til messe i Herning ..... i den kommende weekend (24-26. februar) deltager vi på Ferie for Alle ´17. Midt i januar deltog vi på Vakantiebeurs i Utrecht, Holland.
 
Som noget nyt deltager vi i en presseevent i Berlin.
Igen i år deltager Destination Djursland i en stærk opstilling på feriemessen i Herning. Med en stand på 300 m2 i Danmarkshallen (Hal C - stand C2515) sætter Djursland et flot aftryk.
 

En imponerende stand fyldt med store oplevelser fra Djursland

Djurs Sommerland
Præsentation af årets nyhed i Djurs Sommerland: DrageKongen, Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster – med en topfart på 85 km/t, en længde på 825 meter og en højde på 30 meter. På messen prøve kan man tage plads i en af rutschebanens vogne. 

Randers Regnskov har en ”miniregnskov” med på feriemessen. Årets nyheder: ”Skoven om natten” og ”Templet om natten”

Ree Park Safari – sætter fuld damp på tog-nostalgien
Damplokomotivet Black Beauty fra Amerika Expressen er med på messen. 
Når toget kører i Ree Park Safari starter turen på Central Station og kører ud over den nordamerikanske prærie med ulve, bisoner, elge og sortbjørne. 

Kattegatcentret – Årets nyhed: Det levende køkken. Kattegatcentret fortæller om fordelene ved at spise fisk fx bedre koncentration, sundt hjerte og hurtige sædceller.
Som en del af Europæisk Gastronomiregion byder Kattegatcentret hele sommeren på tang, hvor man kan prøve at smage havets lækre grønsag, en ernæringsrig vitaminbombe.

Fregatten Jylland – man kan få en forsmag på hvordan det er at klatre højt til vejrs i masten.
Ved et besøg på Fregatten Jylland i Ebeltoft er det muligt at tage turen højt op i masterne. Helt op hvor kun ganske få har været, siden 1864 og hvor fregatten var aktiv på verdenshavene. 

Naturformidlere fra Nationalpark Mols Bjerge, Karpenhøj Naturcenter og Kyst- og Fjordcentret står klar til at fortælle om aktivitetstilbud i naturen og ved/på/i havet. Kig indenfor i lavvuen eller kig op og se det hængende telt.

Festlig og farverig fejring af Aarhus 2017 Europæisk kulturhovedstad og Europæisk Gastronomiregion 2017 – også på Djursland. På standen kan man møde repræsentanter fra Smag Ebeltoft, Mols Kafferisteri, MENY Rønde med kødprodukter fra kvæg i nationalparken
 
Anholt - et paradis i Kattegat er repræsenteret ved Algot fra havet, Dagli'Brugsen Anholt og Hele Molevitten.

Overnatningsstederne er repræsenteret med: Albertinelund Camping, Auning Camping, Dalgård Camping, DanCenter, DCU-Camping Gjerrild Nordstrand, DCU-Camping Mols, Dronningens Ferieby, Ebeltoft Park Hotel og Rugaard Camping. 

Presseevent i Berlin

med fokus på Die Dänische Ostsee

Sammen med Visit Denmarks team i Hamborg, Dansk Kyst- & Naturturisme og Novasol deltager Destination Djursland i en presseevent på ambassaden i Berlin med fokus på den fælles Ostsee fortælling.

Programmet er en kombination af fælles oplæg og individuel snak med journalister. Der er tre fælles oplæg med følgende overskrifter ”Naturturisme”, ”Gastronomi” og ”Aarhus 2017”. Destination Djursland står for oplægget om naturturisme.
 
Tangpesto og tangsennep fra Nordisk Tang og brus fra Ebeltoft Gårdbryggeri er en del af eventen.
 
Vi forventer at der deltager 15-18 journalister fra tyske medier.
Die dänische Ostsee - her ved Grenaa Strand

Vakantiebeurs i Utrecht, Holland

Hollands største feriemesse løb af stablen 10-15. januar 2017. Destination Djursland deltog fredag, lørdag og søndag sammen med Visit Denmarks team i Holland på Danmarksstanden. I de dage kommer der flest feriegæster - vi deltog som den eneste destination sammen med Feriepartner Danmark.
 
I en årrække har vi på denne måde sat øget fokus på Djursland i forhold til potentielle hollandske feriegæster. Det viser en positiv udvikling i antallet af overnatninger fra Holland, som nu er vores tredje-største udenlandske marked et stykke efter tyskere og nordmænd.
God dialog med kommende hollandske gæster
Frameld dig dette nyhedsbrev